SCT Nikolaj skole i Esbjerg

Sankt Nikolaj Skole i Esbjerg Et smukt byggeri der løser skolens pladsproblem Sankt Nikolaj Skole i Kirkegade i Esbjergs gamle bykerne er en over 100 år gammel privatskole, som ønskede en tilbygning til de eksisterende skolebygninger, som består af murstensbygninger af ældre og nyere dato. I JM BYG blev vi stillet til opgave at stå for hovedentreprisen på en tilbygning i tre plan samt en ny cykelkælder.

Gammel byggestil og høj funktionalitet

Projektet har været spændende, da tilbygningen skulle passe ind i den eksisterende bygningsstruktur- og stil, og selvfølgelig samtidigt opfylde alle de krav om funktionalitet, der er i højsædet på en skole. Arkitekten har ladet sig inspirere af de ældre bygninger i bymidten i Esbjerg, og vores dygtige murersvende har rigtigt fået lov at udfolde sig med mange detaljer i murværket. Facaden på den færdige tilbygning i tre etager står nu med en flot finish, der virkelig løfter det samlede indtryk af byggeriet.

Detaljer og godt håndværk

Den nye cykelkælder letter hverdagen for skolens omkring 250 elever og ikke mindst pedellerne, når alle cykler nemt kan stilles af vejen i kælderen, så pladsen uden for kan bruges til leg og bevægelse i frikvartererne. Indenfor i den nye tilbygning træder de murede vægge flot frem, og her har man valgt, at de forskellige rum er malet i friske farver, der giver hvert rum sin særlige stemning. Fra klasseværelserne får man et flot kig ud over bykvarterets charmerende gamle villatage. I JM BYG er vi meget stolte af det færdige resultat, som i høj grad smelter sammen med den oprindelige del af skolen og samtidigt træder frem med sine mange flotte detaljer og gode murerhåndværk. Samtidigt er det en tilbygning, der opfylder alle skolens behov for mere plads og høj funktionalitet.

 

View the embedded image gallery online at:
https://www.jmbyg.dk/cases/147-skole-i-esbjerg#sigProIdd74dd78a4f

kontakt os

Kontakt os for uforpligtende oplæg og overslag på dit projekt