Totalentreprise

Moderne look af højeste kvalitet

Til denne fuldmurede villa har vi været med fra de første spæde skitser til det færdige byggeri. Huset spænder over 202 kvadratmeter bolig med 46 kvadratmeter garage samt overdækket areal i forbindelse med køkkenalrummet. Alle rum er udført med loft til kip med henholdsvis bjælkespær og saksespær, og loftshøjden skaber en dejlig stemning i rummene.

Fuldmuret med blødstrøgne sten

Villaen er fuldmuret med facadesten RT 438 Prima Monza muret i vildt forbandt. De sortbrune blødstrøgne sten har hver deres eget spændende udtryk og til sammen skaber de et markant udtryk med rig variation og spil i stenenes overflade. Indenfor er brugen af facadestenen samt den murede pejs med til at skabe en rød tråd fra yderst til inderst i dette flotte og moderne hus. En anden fin detalje er klinkerne på 60x60 centimeter med nedskåret sokkelflise rillet ind i væggene.

Denne villa fra JM BYG er et byggeri, hvor kunden har valgt kvalitet hele vejen igennem, og hvor bygherren har været en god og engageret medspiller. Resultatet taler for sig selv, og er noget vi sammen med kunden er meget stolte af.

View the embedded image gallery online at:
https://www.jmbyg.dk/cases/146-totalentreprise#sigProIdc7c2435f5a

kontakt os

Kontakt os for uforpligtende oplæg og overslag på dit projekt